ANMELDELSER


Boblende big band
XXXXX - 5 stjerner af 6 mulige!!!
Jazz
EKNMO B3 with Kjeld Lauritsen

Gennem en årrække har basunisten Erling Kroner ledet sit New Music Orchestra, et big band, som – med drive og dynamik – formidler kapelmesterens intentioner, herunder en ikke uvæsentlig inspiration fra den amerikanske jazzbassist Charles Mingus og fra den ægte argentinske tango.
Af KJELD FRANDSEN,
Onsdag den 27. maj 2009, 22:30

Ved denne lejlighed har Kroner allieret sig med organisten Kjeld Lauritsen, som er en betydelig og bluesmusikalsk betvinger af det ægte B3-hammondorgel. Sammen med basunisten Niels Gerhardt står Lauritsen og Kroner for diverse kompositioner, som orkestret formidler med en energiladet ensemblelyd samt prægtige solistiske præstationer fra blandt andet trompetisterne Peter Marott og Mårten Lundgren, tenorsaxofonisten Pernille Bévort og pianisten Marie Louise Schmidt samt fra kapelmesteren og selvfølgelig Kjeld Lauritsen, der bobler herligt af sted. Halløj - det swinger!

Fyens Stiftstidende Fyens.dk » NU » Musik

Uhøjtidelig og jordnær jazz 14. november 2008 04:00

VINTERJAZZ, ERLING KRONER NEW MUSIC FEAT. KJELD LAURITSEN

Kvindelige solsister markerede sig ved åbningen af Odense Vinterjazz

At sammenligne Erling Kroners New Music Orchestra med Radioens Big Band er vel ikke helt fair. Den velsmurte maskine, som RBB er, ejer EKNMO ikke i samme grad, men til gengæld er man sikker på mere gejst og spilleglæde, og det var der en hel del af denne aften.
Og så fik vi også et glædeligt genhør med Årets Fynske Jazzmusiker 1994, Dennis Drud, som var i herligt hopla bag trommerne.
Samarbejdet med hammondorganisten Kjeld Lauritsen bød på originalmusik fra Lauritsen, Kroner og orkesterets tubaist og basbasunist Niels Gerhardt. Sidstnævntes arrangementer var dog langfra så spændende, varierede og velklingende som Kroners, hvor man hver gang var sikker på overraskende momenter og humor, som ikke mindst kom til udtryk i "Tango Jalousie", som sluttede første afdeling med pomp og pragt.

Ustyrlige Pernille

Lauritsens kompositioner og orgelspil bragte en jordnærhed og uhøjtidelighed frem, som også klædte orkesteret. "Gekko Can Dance" var et fedt jazz/rock-nummer, mens "Jazzgirls" havde den seje, tilbagelænede karakter, der fik orkestret til at swinge maksimalt. "Club Blues / Like Bob" var i samme ånd, og her havde Kroner orkestreret en solo af Bob Rockwell for hele saxofongruppen, der spillede den overordentlig flot.

Blandt solisterne skal, ud over Lauritsen og kapelmesteren, først og fremmest nævnes pianisten Marie Louise Schmidt og saxofonisten Pernille Bévort, der både på sopran- og tenorsax var næsten helt ustyrlig og mere autoritativ, end jeg husker hende fra tidligere. Hendes solo i "Club Blues / Like Bob" var en af aftenens store oplevelser, helt på linje med Kroners dybtfølte solo i den langsomme blues "Mr. P.J." .

Festfyrværkeri

Aftenen sluttede med en overdådig hyldest til Charles Mingus. Kroners "Candombe Domingus" var et festfyrværkeri af sydamerikanske rytmer og kaotisk kollektivt spil tilsat krydrede soloer.

Jo, så selv om koncerten var lidt ujævn hen ad vejen - specielt anden afdeling føltes noget lang - blev Odense Vinterjazz alligevel skudt fint i gang.

Magasinet, onsdag: Erling Kroner New Music Orchestra feat. Kjeld Lauritsen.


Århus Stiftstidende 14. juli 2008

Trængsel af østjyder til jazz i Århus

INCITERENDE. Den argentinske sangerinde Laura Hansen af dansk herkomst betog med sin stemme.
TANGO-JAZZ. Selvom klokken ikke var mere end 12, var foyeren i Musikhuset allerede proppet med flere hundrede tilhørere til brunch-koncert med La Mariposa Tango Project-Erling Kroner New Music Orchestra. Der blev lyttet og kigget uden forstyrrelse.

Af MAJA NIELSEN

Sådan lykkes det i Århus: Klokken 12 middag var foyeren i Musikhuset proppet med tilhørere, mellem 300 og 400 personer. Alle generationer sagde ja tak til jazz. Og fik kvalitet til gengæld.
Musikken til brunchtid var gratis at høre på. Det flotte fremmøde af fortrinsvis østjyske gæster tyder på at folk godt vil drive væk fra hjemlige eller kendte rammer for at opleve noget anderledes. I dette tilfælde var det Århus International Jazzuge's præsentation af La Mariposa Tango Project og Erling Kroner New Music Orchestra.
Den argentinske tangosangerinde af dansk herkomst Laura Hansen og hendes musiker-mand Carlos Morera inciterede i selskab med jazz-tangomesteren Erling Kroners big band publikum.
Søndag over middag sad de mange gæster tæt. Ingen havde lyst til at hviske-tiske indbyrdes eller skramle uroligt med stolene. Koncerten greb.
En af de yngre tilhørere, Søren Dall-Hansen karakteriserede begivenhederne således:
"Vi (min kone og jeg) er lige kommet hjem til Århus fra ferie. Så kan vi stadig føle os luksuøse ved at gå ud i vores by og indtage skøn sang, jazz og stemning. Det er altså godt gået af dem der sørger for det".
Adskillige andre vil nok give ham ret.


Jyllandsposten 12. juli 2008

Erling Kroner New Music Orchestra
Af JAKOB LEVINSEN
Copenhagen Jazzhouse, fredag:
ERLING KRONER NEW MUSIC ORCHESTRA med Laura Hansen, sang, og Carlos Morera, bandoneon

Tangoens danske pioner

Ligesom det ikke er jul uden sukkerbrunede kartofler, er det for mig heller ikke rigtig jazzfestival uden at have hørt basunisten og komponisten Erling Kroners big band spille tango. For over 25 år siden var han blandt de allerførste til at introducere den argentinske dansemusik i moderne form herhjemme, og med skiftende versioner af sit New Music Orchestra har han dyrket den lige siden.

I denne udgave, som optræder i morgen søndag i Musikhuset Århus, er orkestret suppleret med den – trods navnet – argentinske sangerinde Laura Hansen og hendes ægtefælle Carlos Morera på den lille tango-harmonika bandoneon. Hun mestrer tangoen i dens mest mørke, dramatiske udgave, mens han nok udfylder sin rolle med smag og sikkerhed, men uden nødvendigvis at nå samme højder som de gæste-bandoneonister som Gustavo Toker og Dino Saluzzi, Kroner tidligere har arbejdet med.

Den relative svaghed ved koncerten i Jazzhouse med det i øvrigt upåklageligt skarpe orkester havde med repertoiret at gøre. Det bestod nemlig i vidt omfang af arrangementer af store tangoer af andre komponister, fra den argentinske stormester Astor Piazzolla til Fyns bidrag til tangoens verdenshistorie, Jacob Gades ”Tango Jalousie”.

Sin egen musik

Hvilket bestemt var habilt nok udført, af Kroner og af orkestrets anden hovedkomponist og –arrangør, basbasunisten Niels Gerhardt. Men alligevel havde man hellere hørt flere originale big band-kompositioner fra dem begge end som her primært blot bearbejdelser af andres værker for oprindelig andre besætninger, hvor hjerteknusende Piazzollas ”Adios noninho” og ”Oblivión” end lyder uanset hvad og hvem de bliver spillet af.

Det rigtig spændende, som det så mange gange tidligere har kunnet høres i denne forbindelse, sker imidlertid når al tango-inspirationen ikke bare arrangeres, men nykomponeres fra grunden af for det big band-medium, Kroner mestrer mere virtuost og medrivende end de fleste andre herhjemme. Ikke ulig da netop Astor Piazzolla ifølge legenden opsøgte 1940’ernes berømteste kompositionslærer, Nadia Boulanger i Paris, for at blive rigtig fin klassisk komponist på europæisk manér, og i stedet fik at vide, at han meget hellere skulle tage hjem og skrive nogle flere tangoer.


Information, 14. Juli 2008

Af: CHRISTIAN MUNCH-HANSEN

Det var som at blive fyldt af liv efter en sygdom at træde ned i Copenhagen Jazzhouse og overvære en række smukt udfoldede sange og musikstykker af La Mariposa Tango Project; Erling Kroners New Music Orchestra i samarbejde med den dansk-argentinske sangerinde Laura Hansen og bandoneón-spilleren Carlos Morera. De har netop sammen udgivet cd'en Strada Anfosa, der dokumenterer et væsentligt kunstnerisk møde. Kroners arrangementer har saft og kraft, og i koncertens andet sæt, som jeg overværede en del af, fik vi bl.a. nostalgi med en bigbandudgave af Gades "Tango Jalousie". Helt overdådig, et mesterværk i sin fremførelse fra første til sidste tone, var "Latinate Laments", komponeret af Kroner over et digt af Finn Nielsen og sitrende fremført af både orkester og Laura Hansen med karisma og karakterfuld stemme.


VERDENSKLASSE FOR 60 ØRER
Erling Kroner præsenterede to unikke argentinske musikere i Gade Salen lørdag.
Af Erik Andresen
http://eavis.vejleamtsfolkeblad.dk 6-11-2007
VEJLE

Den lille, sorte trækharmonika hviler over det ene lår. En tør, hvæsende lyd siver ud fra instrumentet, da det hiver luft ind. Og så kommer den, tonen. Den laaange, sørgmodige tone. Lyden af længsel, vemod, passion, lidenskab. Musikeren lukker øjnene, broderer små mønstre over et tema, som synes at bide sig selv i halen. Et par minutter inde skærer lyden af 16 musikere ind over harmonikaen. Et kollektivt brag af en akkord, som synes at skubbe al luft i salen over mod det store vinduesparti mod nord, og så er vi i gang. Med en milonga - en tango i ultra-langsomt tempo. Komponisten Astor Piazzollas gribende afsked med faderen, som døde i 1960. Titlen er ’Adios Nonino’, stedet er Jacob Gade Salen i Musikteatret, og det er lørdag aften. Inde i store sal er Johnny Madsen og Knud Møller ved at gøre sig klar til at gå på scenen foran en hundredtallig lytterskare. Herinde er vi kun godt 30. Faktisk kun omkring dobbelt så mange, som der er musikere på scenen. Erling Kroners New Music Orchestra, det andet store danske ensemble, der har viet sin musikalske gerning til den argentinske tango, er i byen.

Den ægte vare

Og de har den ægte vare med som solister. Bandoneón-spilleren Carlos Morera - det er ham med den lille, sorte harmonika, og sangerinden Laura Hansen, som trods sit pæredanske navn er argentiner. Bedsteforældrene emigrerede fra Skive til Argentina. Hendes far er af dansk afstamning, moderen af italiensk. Og blodet, temperamentet, er ægte sydamerikansk. Kapelmester Erling Kroner hentede hende til Danmark første gang sidste år, og det samarbejde gik så godt at hun igen i år turnerer med bigbandet her i landet.
Det bliver en liflig aften med 15 unikke stykker musik heraf to uropførelser. Musik primært af tangomesteren Astor Piazzolla og af Erling Kroner selv, som i aftenens anledning er iført den karakteristiske, flade sorte hat, som de argentinske gauchos bærer i felten.

Teatralsk på den fede måde

Han fortæller med indlevelse om musikken undervejs og krydrer det hele med små, finurlige indspark. Laura Hansen er ikke kun sangerinde, men også danser og skuespiller, og hun har en totalt teatralsk tilgang til musikken, hvilket er ment som en ros. Indlevelse og passion stråler ud fra den spinkle kvinde med det ildrøde hår og et par øjne, som nærmest lyser hele salen op. Hun får første gang bifaldet til at brage med sangen ’Oblivión’ - glemsel, også den af Piazzolla. Melodrama med fuldt udtræk.
Tango er følelsernes musik, ofte med en indbygget tragik i sig. Rytmisk er tangoen voldsom på en sært indadvendt måde. Kantet, synkoperet - men konstant med et medrivende drive, som hiver lytteren med sig fremad.
Første sæts højdepunkt bliver Kroners egen ’Tangando’ - et stampende stykke musik, hvor orkestrets mange fremragende solister får godt med plads. Pernille Bévort på sax, Peter Marott på trompet og Kroner selv på basun.

Gade i Gade-salen

Andet sæt indledes med en Kroner-bearbejdelse af den danske tango par excellence - Jacob Gades Tango Jalousie. Den spilles ret lige ud af landevejen. Men ellers er det Laura Hansen, der tager os med storm i anden afdeling. Med en veritabel tour de force i en skælmsk lille sang om, at de siger en masse om mig, men det passer ikke - og dog. Her er hun den passionerede kvinde for fuld udblæsning. Koket, drillende - totalt erotisk. Og med ’Balada para un loco’, Piazzollas sang om dåren, tossen, et menneske, man ikke bør pege fingre af, men glæde sig over.
Man kan godt forfalde til fortvivlelse over, at et så fremragende orkester som dette kun kan trække godt 30 mennesker i byen en lørdag aften. Men sådan er vilkårene for kvalitet i særklasse. For kvalitet kræver også sit publikum. Og det er Vejle tydeligvis for lille en by til.
Måtte Jive trodsigt fortsætte med at gøre det umulige. Ellers bliver der for alvor baggrund for fortvivlelsen. Måske bør man skrive en tango om den...
Jacob Gade Salen, lørdag aften: Erling Kroners New Music Orchestra med solisterne Carlos Morera og Laura Hansen. Arr.: Jive


Personlig email fra William E. "Bill" Gibson, Edwards Artist/Clinician
1. marts 2007
"Dette er en af de sidste 10 års bedste big band indspilninger.
Alle moderne big band entusiaster bør checke denne gruppe ud.
Bandet er hvidglødende!
Dit spil på "Open Letter to Jimmmy Knepper" er noget af det mest
sjælfulde solo-basunspil jeg nogensinde har hørt."
WEG


The Trombone Forum, 19. February 2007
af Greg Waits

Jeg sidder her og lytter til mit eksemplar af Erling's nye big band udgivelse: "Tango Jalousie and all the Jazz"

Holy cow, dette er en helt igennem fantastisk udgivelse! Det er uden tvivl en af de bedste cd'er jeg har hørt i meget meget lang tid. Jeg vil anbefale enhver elsker af jazz-traditionen og big band musik at anskaffe sig et eksemplar. Spillet er top klasse hele vejen igennem, og Erling's writing (kompositioner og arrangementer) er fænomenal.

Jeg ønsker ikke at lyde Amerika-centreret, men jeg indrømmer, at jeg hælder mest til musikere fra denne side af Dammen, men denne udgivelse kan måle sig med hvad som helst, jeg har hørt. Jazz er Jazz, og disse cats kan spille! Det swinger som død og helvede.
Thanks Erl!

PORTALEN GREVE
Erling Kroner NEW MUSIC ORCHESTRA
featuring Kurt Larsen på harmonika
28. oktober 2006
"
Det var godt at høre dig lørdag eftermiddag i Portalen. Jeg står ved min korte karakteristik af musikken:
Intens, lidenskabelig, kærlig, øm."
Jack Thimm


DR Musik/Jazz
Årets danske jazzalbums

De seneste år er den danske jazzscene nærmest eksploderet i nye tiltag, pladeselskaber og spilleklubber, der skyder frem. Kombineret med en stærk garde af mere traditionsbevidste musikere har det givet en frodig jazzscene, som har gjort os lidt forvænte. Måske er det derfor, at 2006 ikke føles som det helt store festfyrværkeri af pragtudgivelser.
Men der klinger stadig masser af spændende nye toner, som lover godt for fremtiden, i år domineret af udgivelser fra sammenslutningen ILK og med navne som Simon Toldam og Jakob Davidsen, der blander jazzen op med andre inspirationskilder. Og så er der forførende tangotoner fra Erling Kroner og hans New Music Orchestra.
Vores fem favoritter i alfabetisk rækkefølge er: 
Jakob Davidsen: 'Mangfoldighed' (Calibrated)
Søren Kjærgaard: 'Keys' (ILK)
Erling Kroner New Music Orchestra: 'Tango Jalousie and All That Jazz' (Calibrated)
WBZ: 'Prima Ballerina' (ILK)
Simon Toldam: '& Prügelknabe' (ILK)
 
Skrevet af: Ib Skovgaard & Tine Godsk Hansen


Jazz Special #92 Oktober 2006
ERLING KRONER
Tango Jalousie and all that Jazz
Calibrated Records cali 028
Energien der strømmer ud fra Erling Kroners nye cd er endnu en påmindelse om, at han gennem flere år end nogen bryder sig om at huske, har været én af de klipper et jazzmiljø ikke kan undvære. Gang på gang har han satset hele butikken på ambitiøse projekter, der alene af økonomiske grunde ikke skulle kunne lade sig gøre. Men alligevel kommer de skibe han sætter i søen ud at sejle, og således også Erling Kroner New Music Orchestra.
Kroner har komponeret et dusin kompositioner og arrangeret de otte og arrangeret et niende – nemlig Jacob Gades Tango Jalousie fra 1925. I øvrigt på en sådan måde, at cd’ens titel er berettiget. Gades komposition spilles ret straight og nærmest jazzfremmed – i modsætning til resten af musikken på skiven. De sidste tre numre kommer fra Niels Gerhardts pen, og der fornemmes ikke nogen stilkonflikt mellem de to arrangører, tværtimod viser Gerhardt i Gossip den samme forkærlighed for for det skævt anderledes, lidt utilpassede, der også kendetegner Kroners kompositioner med deres kærlighed til Mingus og Monks universer og til tangoens verden.
EKNMO er et workshop-orkester, og derfor kan det ikke undgås at ensemblespillet af og til er lidt flosset. Først og fremmest er det imidlertid imponerende hvad orkestret har opnået som et kollektiv, der forløser Kroners musik med dens dybe kærlighed til nogle af den rytmiske musiks fineste traditioner. Det gælder stærkest i den meget smukke Open Letter to Jimmy Knepper, det gælder den vemodigt vedholdende Milonga del Angel og det gælder Back-Alley Sue, der lyder præcis som titlen antyder.
Blandt orkestrets profiler noterer man foruden kapelmesteren også Jan zum Vohrde og Christina von Bülow i den lyse ende af saxerne og Ed Epstein i den mørke.
Rytmegruppen med Marie Louise Schmidt ved flyglet, Graig Earle på bas og Dennis Drud bag trommerne holder sammen på kollektivet på overbevisende måde. Og gæsten Kurt Larsens stilsikre harmonika medvirker til at give den rette tangofarvning. Alt i alt er cd’en en kunstnerisk sejr for Erling Kroner og hans mandskab.
Finn Slumstrup


GAFFA
Erling Kroner New Music Orchestra
Tango Jalousie and All That Jazz
CD (Calibrated / VME)
Dato: 05/10-2006
Big bandet sætter sig særligt interessante spor i de stilfærdigste tangostandards
****(*)
Erling Kroners New Music Orchestra var en af sidste års mere bemærkelsesværdige nyskabelser på jazzscenen. Derfor skærper man også sin opmærksomhed, når orkesteret sender et første udspil på gaden. Tango Jalousie and All That Jazz er et ganske flot album af et ganske fint big band. Dét skal siges. Tango Jalousie and All That Jazz er et ret forrygende album med fokus på argentinsk tango, dét fokus, der netop gør albummet bemærkelsesværdigt og interessant. Eksempelvis er stilfærdige ballader som Milonga Del Angel og Open Letter To Jimmy Knepper uhyre velfungerende. Især i dette orkesters versionering. Det samme kan man sige om mere energisk, drillende og passionerede numre som Tango Jalousie. Nævnte numre fremstår særdeles flotte, måske fordi balancen mellem blæsersektion og resten af bandet i dem holdes ekstraordinært flot. Men som det ofte sker for big bands, flyder også enkelte numre eller passager på dette album sammen til et uinteressant udtryk, når der males med for bred en pensel. Det er nuancerne, der fungerer. Og derfor de stilfærdigste tangostandards fremstår som mest attraktive.
Af Ivan Rod

Jydske Vestkysten
19/9 2006

En to tre Kroner
Jazz
Erling Kroner & New Music Orchestra
"Tango Jalousie and all that jazz"
******
Af Peter Tougaard

Få danske jazzmusikere har som Erling Kroner været hele vejen rundt og tilbage igen. Med en udpræget forkærlighed for de sydamerikanske rytmer har Kroner og hans workshop-orkester New Music Orchestra i halen på en række koncerter udsendt "Tango Jalousie and all that jazz". En ualmindeligt godt swingende cd med hovedvægten lagt på tre tangoer. Der er tale om musik af virkeligt høj klasse fremført af en perlerække af dansk jazz's fremmeste musikere. De tre tangoer er både fængende og forrygende, men Kroner og Co. kommer langt videre omkring og faktisk er der musik for enhver smag - især den bedste.
Calibrated


POLITIKEN
Augtst 2006

Uregerlig ildsjæl
Erling Kroners nyeste udgivelse er en blandet fornøjelse at lytte til, men nogle smukke soloindsatser redder det samlede indtryk.
Erling Kroner New Music Orchestra:  Tango Jalousie And All That Jazz

Af Boris Rabinowitsch
JAZZ Basunisten Erling Kroner er ikke blot en ildsjæl, men også en begavet komponist og arrangør. Også hans nye cd vidner imidlertid om, hvor svært han har ved at begrænse sig og økonomisere med sine virkemidler.
Man kunne også fremstille det på den måde, at Kroner bevidst benytter sig af det uregerlige, og selv om det kan tilføre musikken en umiddelbar friskhed, kan det på den anden side ligeledes have sine omkostninger.
Cd’ens indledende nummer, ’The Loneliest’*), bygger på et fængende tema, men det når at blive udpint i for mange gentagelser, og mod slutningen løber det fuldstændig løbsk for trommeslageren Dennis Drud.
Heller ikke Niels Gerhardts ’Gossip’ holder hele vejen, i Kroners**) ’Dance Of The Hip Hips’ falder musikken delvist fra hinanden, og tager man solisternes indsatser, så er de mildt sagt af ujævn kvalitet.
Kroners arrangement af Astor Piazzollas ’Adiós Nonino’ rummer adskillige passager af betydelig skønhed, men burde være strammet op. Det går bedre i Jacob Gades ’Tango Jalousie’, men allerfinest er Kroners bearbejdelse af Piazzollas ’Milonga del Angel’, der netop danner en organisk løbende udvikling med smukt integrerede soloindsatser.
Kroners egen ballade ’Open Letter To Jimmy Knepper’ og bluesmættede ’Back-Alley Sue’ samt Gehardts frejdigt swingende ’Walking On Solid Grounds’ er andre gode indslag, og tager man den generøse spilletid, knap 80 minutter, i betragtning, kan cd’en godt gøre sig fortjent til fire hjerter.
*) Theloneliest, **) Dance komp/arr Niels Gerhardt, ikke Kroner



a private email from Bill Watrous
Date: Sat, 19 Aug 2006 01:57:50 EDT
From: Bill Watrous to: Kirsten Weinoldt


Kirsten...... Your friend`s cd is awesome!!!! Great writing, and world class
playing..... The band is wonderful, and please pass these comments along for
me... You can give my E mail address to the guy... I'd love to hear from
him.... Thanks a lot!!!!!
Bill Watrous

Information, kultur@information.dk
JAZZFESTIVAL
Christian Munch-Hansen
Erling Kroner NEW MUSIC ORCHESTRA med Kurt Larsen, Kongens Have tirsdag d. 5. juli.
TANGO FOR BAD PEOPLE
En anden sydamerikansk genre, der også er repræsenteret ved denne festival, er den argentinske tango. Den bliver i aften (torsdag) taget under kyndig behandling af henholdsvis Richard Galliano og Silvana Deluigi, men herhjemme kan vi også.
I Kongens Have inden regnen korrumperede koncerten, hørtes en veloplagt Erling Kroner (basun) med sit New Music Orchestra, afløseren for hans gamle Beijbom Kroner Big Band. Kroner, der har et dyb kærlighedsforhold kørende med den moderne jazztradition ikke mindst Charlie Mingus, er også en lidenskabelig kender af tangomusikken, som han har indføjet i sit jazzunivers. Og til lejligheden havde han akkordenspilleren Kurt Larsen som solistisk gæst.
Det swingede lystigt fra start, og flere af Kroners danske og svenske musikere krydrede musikken bl.a. Kasper Wagner (altsax), Ed Epstein (barytonsax) og Pernille Bévort (tenorsax). Men de mest indtrængende passager opstod med Larsen i de tangorelaterede stykker bl.a. "Tango for Bad People". For i Larsen har vi en musiker, som ikke hævder sig ved fejende virtuositet, men som kommer dybere i stoffet end så mange andre med sin rolige, melodiske autoritet. Og en herlig lyd blander sig, når jazzbigband og akkordeon finder sammen.


Copenhagenjazz
Poul Christensen 4:21 AM, Fredag, 18. februar, 2005,
New Music Orchestra
9. marts 2005 præsenterede Erling Kroner sit nye projekt "New Music Orchestra" for første gang. Kroner har givet projektet undertitlen "Tango and all that jazz .... from Denmark". Det dækker antagelig over, at orkestret agter at præsentere nye kompositioner, fortrinsvis fra Danmark, men med hyppige afstikkere til Argentina, hvor ikke mindst Piazzolla - og arven efter ham - har stor tiltrækningskraft.
Orkestrets format er bigbandet. 7+5+3 og så det løse. Line-up på verdenpremiereaftenen var:
Erling Kroner (komp, dir, tb).
K.E.Nørgaard, Carsten M. Larsen, Thomas Fryland, Peter Marott (tp, flgh).
Calle Lindberg, Lea Nielsen (tb), Niels Gerhardt (btb, tuba).
Pernille Bévort (ss, ts, fl), Kasper Wagner (ss, ts, fl), Jan zum Vohrde (as, fl), Jan Harbeck (ts, bcl), Ed Epstein (bs)
Kasper Villaume (piano), Graig Earle (bas), Dennis Drud (dr).
Gæstesolist denne aften: Kurt Larsen (harm).
Kroner er den første til at indrømme, at det meste af dette hold er "grundtrænet" af Niels Jørgen Steen gennem det helt enestående arbejde, han udfører mandag efter mandag på Jazzhus Vognporten med projektet "Monday Night Big Band". Her får unge talenter lejlighed til at spille bigbandmusik sammen med garvede jazzmusikere, hvilket tydeligvis udvikler dem, først til habile orkestermusikere, derefter evt. også som solister. Mindst halvdelen af musikerne i NMO, herunder Kroner selv, er set medvirkende i MNBB siden dette projekts start i 1999.
Repertoiret var en række Kroner-kompositioner, suppleret af et par stykker af Niels Gerhardt. Samt et enkelt Piazolla-nummer.
NMO virkede godt forberedte til debut'en. Kroner er allerede nået langt med klangen. Han kan nå længere, men vurderet på en premiereaften var det fint. Lydstyringen og stemmernes volumen skal også tilpasses her og der, således at flotte soli ikke overdøves af det særdeles dynamiske orkester. Men lad os nu betragte det som en styrke for NMO at folkene vil og kan noget. Finjusteringen skal nok komme. Lad os glæde os til det.
Nye (for anmelderen) var Graig Earle, Ed Epstein og unge Dennis Drud fra Fyn. Hvis de havde premiere-nerver, kunne det ikke høres. De klarede sig fint.
I sagens natur er der ikke ligelig plads til alle musikerne i et bigband. Man skal først og fremmest løse den bundne opgave, hvilket alle gjorde. På den baggrund var der denne aften gjort plads til soli fra dirigenten selv, hvilket han klarede som han plejer. Pernille Bévort var fremme mange gange, specielt på tenorsax'en, hvilket hun klarede til et sted mellem 10 og 11. Specielt i Kroner-nummeret "The Ming - The King" (en 25 minutter lang hyldest til Charles Mingus), hvor hun ydede en pragtpræstation til et rent 11-tal, mindst.
Krediteres bør også Thomas Fryland og det unge stortalent med Armstrong-blæset, Peter Marott. De havde begge flere soli samt nogle duetter, som de leverede kompetent. Endelig gjorde unge Kasper Wagner sig rigtig godt bemærket i flere flotte soli. Særdeles lovende.
4 saxofoner til Kroner og NMO for den flotte verdenspremiere.
Se mere om projektet på Kroners hjemmeside, www.kroner-music.dk

Politiken, Kultur Søndag 13. marts 2005
Kroners svage punkt
New Music Orchestra vil vinde meget ved at trimme og skære i musikken.
For der er noget at bygge på.

JAZZKONCERT
Copenhagen JazzHouse: Erling Kroner / New Music Orchestra, onsdag 9. marts.
Det er sagt før, men det tåler at blive sagt igen: basunisten Erling Kroner er en ildsjæl, der ikke lader sig standse, når det gælder om at udbrede den musik, han lever og ånder for. Der gik kun kort tid, efter at hans samarbejde med trommeslageren Lars Beijbom i deres dansk-svenske bigband var ophørt, før han igen var i gang med at samle sit nye New Music Orchestra. Han har tidligere ledet et orkester under samme navn, og selv om Kroner betegnede det nye ensembles optræden i Copenhagen JazzHouse onsdag aften som en "verdenspremiere", så byggede dets repertoire for størstedelen på velkendte kompositioner fra Kroners hånd.
Men noget var alligevel forandret. For med Graig Earle og Dennis Drud ved trommerne swingede orkestret i koncertens indledende nummer, 'Smokin' Henry', med en ubesværethed, som man ikke tidligere har været forvænt med. Også de efterfølgende tre numre, 'El despelote' med harmonikaspilleren Kurt Larsen som tilføjet solist, 'Back-Alley Sue', en Mingus-inspireret blues og basbasunisten Niels Gerhardts 'Walking On Solid Grounds' med Peter Marott som glimrende trompetsolist holdt et højt niveau. Det faldt imidlertid i 'Corrido de Doña Luz', en bleg afglans af Rodrigos 'Concierto de Aranjuez', og første sæts afsluttende nummer, 'The Ming - The King', der sammen med Astor Piazzollas 'Adiós Nonino' i Kroners bearbejdelse efter pausen udgjorde koncertens to mest ambitiøse indslag.
Og netop i dem viste det sig, hvor Kroner fortsat har sit svage punkt. Nemlig i hans manglende evne til at trække en grænse. For begge disse værker havde vokset sig til det uformelige i kraft af deres alt for vidt udstrakte længde, deres mylder af tempo- og taktartskift, deres talrige gentagelser og mere eller mindre interessante soloindsatser, der som oftest kun havde et sparsomt harmonisk grundlag at bygge på og for en stor del druknede i det omgivende ensembles massive klang. Her markerede altsaxofonisten Jan zum Vohrde sig dog som en markant undtagelse.
Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at alle forudsætninger for at skabe stor musik er til stede. Det skete endog mod slutningen af 'Adiós Nonino', da musikken omsider samlede sig smukt, hvorimod en bebop-influeret trompetsolo af Thomas Fryland kort forinden oplevedes som et markant stilbrud - og derfor virkede helt overflødig i den givne sammenhæng. For meget vil være vundet ved at trimme og skære, og hvad jeg især savnede, var en langt mere facetteret dynamisk nuancering, ikke mindst i det indbyrdes samspil mellem messing- og træblæsere. På det punkt er der virkelig noget at hente. Forhåbentlig kommer det så vidt, for musikken fortjener det.
Boris Rabinowitsch
kultur@pol.dk
ERLING KRONER CYKLER VIDERE
PREMIERE PÅ PRÆRIEN
AF JACK THIMM
Marts 2005

til EKNMO HomePage