Fyens Stiftstidende Fyens.dk » NU » Musik
Uhøjtidelig og jordnær jazz 14. november 2008 04:00
VINTERJAZZ, ERLING KRONER NEW MUSIC FEAT. KJELD LAURITSEN
Kvindelige solsister markerede sig ved åbningen af Odense Vinterjazz
At sammenligne Erling Kroners New Music Orchestra med Radioens Big Band er vel ikke helt fair. Den velsmurte maskine, som RBB er, ejer EKNMO ikke i samme grad, men til gengæld er man sikker på mere gejst og spilleglæde, og det var der en hel del af denne aften.
Og så fik vi også et glædeligt genhør med Årets Fynske Jazzmusiker 1994, Dennis Drud, som var i herligt hopla bag trommerne.
Samarbejdet med hammondorganisten Kjeld Lauritsen bød på originalmusik fra Lauritsen, Kroner og orkesterets tubaist og basbasunist Niels Gerhardt. Sidstnævntes arrangementer var dog langfra så spændende, varierede og velklingende som Kroners, hvor man hver gang var sikker på overraskende momenter og humor, som ikke mindst kom til udtryk i "Tango Jalousie", som sluttede første afdeling med pomp og pragt.
Ustyrlige Pernille
Lauritsens kompositioner og orgelspil bragte en jordnærhed og uhøjtidelighed frem, som også klædte orkesteret. "Gekko Can Dance" var et fedt jazz/rock-nummer, mens "Jazzgirls" havde den seje, tilbagelænede karakter, der fik orkestret til at swinge maksimalt. "Club Blues / Like Bob" var i samme ånd, og her havde Kroner orkestreret en solo af Bob Rockwell for hele saxofongruppen, der spillede den overordentlig flot.
Blandt solisterne skal, ud over Lauritsen og kapelmesteren, først og fremmest nævnes pianisten Marie Louise Schmidt og saxofonisten Pernille Bévort, der både på sopran- og tenorsax var næsten helt ustyrlig og mere autoritativ, end jeg husker hende fra tidligere. Hendes solo i "Club Blues / Like Bob" var en af aftenens store oplevelser, helt på linje med Kroners dybtfølte solo i den langsomme blues "Mr. P.J." .
Festfyrværkeri
Aftenen sluttede med en overdådig hyldest til Charles Mingus. Kroners "Candombe Domingus" var et festfyrværkeri af sydamerikanske rytmer og kaotisk kollektivt spil tilsat krydrede soloer.
Jo, så selv om koncerten var lidt ujævn hen ad vejen - specielt anden afdeling føltes noget lang - blev Odense Vinterjazz alligevel skudt fint i gang.
Magasinet, onsdag: Erling Kroner New Music Orchestra feat. Kjeld Lauritsen.
Jyllandsposten 12. juli 2008
Erling Kroner New Music Orchestra
Af JAKOB LEVINSEN
Copenhagen Jazzhouse, fredag:
ERLING KRONER NEW MUSIC ORCHESTRA med Laura Hansen, sang, og Carlos Morera, bandoneon
Tangoens danske pioner
Ligesom det ikke er jul uden sukkerbrunede kartofler, er det for mig heller ikke rigtig jazzfestival uden at have hørt basunisten og komponisten Erling Kroners big band spille tango. For over 25 år siden var han blandt de allerførste til at introducere den argentinske dansemusik i moderne form herhjemme, og med skiftende versioner af sit New Music Orchestra har han dyrket den lige siden.
I denne udgave, som optræder i morgen søndag i Musikhuset Århus, er orkestret suppleret med den trods navnet argentinske sangerinde Laura Hansen og hendes ægtefælle Carlos Morera på den lille tango-harmonika bandoneon. Hun mestrer tangoen i dens mest mørke, dramatiske udgave, mens han nok udfylder sin rolle med smag og sikkerhed, men uden nødvendigvis at nå samme højder som de gæste-bandoneonister som Gustavo Toker og Dino Saluzzi, Kroner tidligere har arbejdet med.
Den relative svaghed ved koncerten i Jazzhouse med det i øvrigt upåklageligt skarpe orkester havde med repertoiret at gøre. Det bestod nemlig i vidt omfang af arrangementer af store tangoer af andre komponister, fra den argentinske stormester Astor Piazzolla til Fyns bidrag til tangoens verdenshistorie, Jacob Gades ”Tango Jalousie”.
Sin egen musik
Hvilket bestemt var habilt nok udført, af Kroner og af orkestrets anden hovedkomponist og arrangør, basbasunisten Niels Gerhardt. Men alligevel havde man hellere hørt flere originale big band-kompositioner fra dem begge end som her primært blot bearbejdelser af andres værker for oprindelig andre besætninger, hvor hjerteknusende Piazzollas ”Adios noninho” og ”Oblivión” end lyder uanset hvad og hvem de bliver spillet af.
Det rigtig spændende, som det så mange gange tidligere har kunnet høres i denne forbindelse, sker imidlertid når al tango-inspirationen ikke bare arrangeres, men nykomponeres fra grunden af for det big band-medium, Kroner mestrer mere virtuost og medrivende end de fleste andre herhjemme. Ikke ulig da netop Astor Piazzolla ifølge legenden opsøgte 1940’ernes berømteste kompositionslærer, Nadia Boulanger i Paris, for at blive rigtig fin klassisk komponist på europæisk manér, og i stedet fik at vide, at han meget hellere skulle tage hjem og skrive nogle flere tangoer.
Information, 14. Juli 2008
Af: CHRISTIAN MUNCH-HANSEN
Det var som at blive fyldt af liv efter en sygdom at træde ned i Copenhagen Jazzhouse og overvære en række smukt udfoldede sange og musikstykker af La Mariposa Tango Project; Erling Kroners New Music Orchestra i samarbejde med den dansk-argentinske sangerinde Laura Hansen og bandoneón-spilleren Carlos Morera. De har netop sammen udgivet cd'en Strada Anfosa, der dokumenterer et væsentligt kunstnerisk møde. Kroners arrangementer har saft og kraft, og i koncertens andet sæt, som jeg overværede en del af, fik vi bl.a. nostalgi med en bigbandudgave af Gades "Tango Jalousie". Helt overdådig, et mesterværk i sin fremførelse fra første til sidste tone, var "Latinate Laments", komponeret af Kroner over et digt af Finn Nielsen og sitrende fremført af både orkester og Laura Hansen med karisma og karakterfuld stemme.
VERDENSKLASSE FOR 60 ØRER
Erling Kroner præsenterede to unikke argentinske musikere i Gade Salen lørdag.
Af Erik Andresen
http://eavis.vejleamtsfolkeblad.dk 6-11-2007
VEJLE
Den lille, sorte trækharmonika hviler over det ene lår. En tør, hvæsende lyd siver ud fra instrumentet, da det hiver luft ind. Og så kommer den, tonen. Den laaange, sørgmodige tone. Lyden af længsel, vemod, passion, lidenskab. Musikeren lukker øjnene, broderer små mønstre over et tema, som synes at bide sig selv i halen. Et par minutter inde skærer lyden af 16 musikere ind over harmonikaen. Et kollektivt brag af en akkord, som synes at skubbe al luft i salen over mod det store vinduesparti mod nord, og så er vi i gang. Med en milonga - en tango i ultra-langsomt tempo. Komponisten Astor Piazzollas gribende afsked med faderen, som døde i 1960. Titlen er ’Adios Nonino’, stedet er Jacob Gade Salen i Musikteatret, og det er lørdag aften. Inde i store sal er Johnny Madsen og Knud Møller ved at gøre sig klar til at gå på scenen foran en hundredtallig lytterskare. Herinde er vi kun godt 30. Faktisk kun omkring dobbelt så mange, som der er musikere på scenen. Erling Kroners New Music Orchestra, det andet store danske ensemble, der har viet sin musikalske gerning til den argentinske tango, er i byen.
Den ægte vare
Og de har den ægte vare med som solister. Bandoneón-spilleren Carlos Morera - det er ham med den lille, sorte harmonika, og sangerinden Laura Hansen, som trods sit pæredanske navn er argentiner. Bedsteforældrene emigrerede fra Skive til Argentina. Hendes far er af dansk afstamning, moderen af italiensk. Og blodet, temperamentet, er ægte sydamerikansk. Kapelmester Erling Kroner hentede hende til Danmark første gang sidste år, og det samarbejde gik så godt at hun igen i år turnerer med bigbandet her i landet.
Det bliver en liflig aften med 15 unikke stykker musik heraf to uropførelser. Musik primært af tangomesteren Astor Piazzolla og af Erling Kroner selv, som i aftenens anledning er iført den karakteristiske, flade sorte hat, som de argentinske gauchos bærer i felten.
Teatralsk på den fede måde
Han fortæller med indlevelse om musikken undervejs og krydrer det hele med små, finurlige indspark. Laura Hansen er ikke kun sangerinde, men også danser og skuespiller, og hun har en totalt teatralsk tilgang til musikken, hvilket er ment som en ros. Indlevelse og passion stråler ud fra den spinkle kvinde med det ildrøde hår og et par øjne, som nærmest lyser hele salen op. Hun får første gang bifaldet til at brage med sangen ’Oblivión’ - glemsel, også den af Piazzolla. Melodrama med fuldt udtræk.
Tango er følelsernes musik, ofte med en indbygget tragik i sig. Rytmisk er tangoen voldsom på en sært indadvendt måde. Kantet, synkoperet - men konstant med et medrivende drive, som hiver lytteren med sig fremad.
Første sæts højdepunkt bliver Kroners egen ’Tangando’ - et stampende stykke musik, hvor orkestrets mange fremragende solister får godt med plads. Pernille Bévort på sax, Peter Marott på trompet og Kroner selv på basun.
Gade i Gade-salen
Andet sæt indledes med en Kroner-bearbejdelse af den danske tango par excellence - Jacob Gades Tango Jalousie. Den spilles ret lige ud af landevejen. Men ellers er det Laura Hansen, der tager os med storm i anden afdeling. Med en veritabel tour de force i en skælmsk lille sang om, at de siger en masse om mig, men det passer ikke - og dog. Her er hun den passionerede kvinde for fuld udblæsning. Koket, drillende - totalt erotisk. Og med ’Balada para un loco’, Piazzollas sang om dåren, tossen, et menneske, man ikke bør pege fingre af, men glæde sig over.
Man kan godt forfalde til fortvivlelse over, at et så fremragende orkester som dette kun kan trække godt 30 mennesker i byen en lørdag aften. Men sådan er vilkårene for kvalitet i særklasse. For kvalitet kræver også sit publikum. Og det er Vejle tydeligvis for lille en by til.
Måtte Jive trodsigt fortsætte med at gøre det umulige. Ellers bliver der for alvor baggrund for fortvivlelsen. Måske bør man skrive en tango om den...
Jacob Gade Salen, lørdag aften: Erling Kroners New Music Orchestra med solisterne Carlos Morera og Laura Hansen. Arr.: Jive
Personlig email fra William E. "Bill" Gibson, Edwards Artist/Clinician
1. marts 2007
"Dette er en af de sidste 10 års bedste big band indspilninger.
Alle moderne big band entusiaster bør checke denne gruppe ud.
Bandet er hvidglødende!
Dit spil på "Open Letter to Jimmmy Knepper" er noget af det mest
sjælfulde solo-basunspil jeg nogensinde har hørt."
WEG
Jydske Vestkysten
19/9 2006
En to tre Kroner
Jazz
Erling Kroner & New Music Orchestra
"Tango Jalousie and all that jazz"
******
Af Peter Tougaard
Få danske jazzmusikere har som Erling Kroner været hele vejen rundt og tilbage igen. Med en udpræget forkærlighed for de sydamerikanske rytmer har Kroner og hans workshop-orkester New Music Orchestra i halen på en række koncerter udsendt "Tango Jalousie and all that jazz". En ualmindeligt godt swingende cd med hovedvægten lagt på tre tangoer. Der er tale om musik af virkeligt høj klasse fremført af en perlerække af dansk jazz's fremmeste musikere. De tre tangoer er både fængende og forrygende, men Kroner og Co. kommer langt videre omkring og faktisk er der musik for enhver smag - især den bedste.
Calibrated
POLITIKEN
Augtst 2006

Uregerlig ildsjæl
Erling Kroners nyeste udgivelse er en blandet fornøjelse at lytte til, men nogle smukke soloindsatser redder det samlede indtryk.
Erling Kroner New Music Orchestra: Tango Jalousie And All That Jazz
Af Boris Rabinowitsch
JAZZ Basunisten Erling Kroner er ikke blot en ildsjæl, men også en begavet komponist og arrangør. Også hans nye cd vidner imidlertid om, hvor svært han har ved at begrænse sig og økonomisere med sine virkemidler.
Man kunne også fremstille det på den måde, at Kroner bevidst benytter sig af det uregerlige, og selv om det kan tilføre musikken en umiddelbar friskhed, kan det på den anden side ligeledes have sine omkostninger.
Cd’ens indledende nummer, ’The Loneliest’*), bygger på et fængende tema, men det når at blive udpint i for mange gentagelser, og mod slutningen løber det fuldstændig løbsk for trommeslageren Dennis Drud.
Heller ikke Niels Gerhardts ’Gossip’ holder hele vejen, i Kroners**) ’Dance Of The Hip Hips’ falder musikken delvist fra hinanden, og tager man solisternes indsatser, så er de mildt sagt af ujævn kvalitet.
Kroners arrangement af Astor Piazzollas ’Adiós Nonino’ rummer adskillige passager af betydelig skønhed, men burde være strammet op. Det går bedre i Jacob Gades ’Tango Jalousie’, men allerfinest er Kroners bearbejdelse af Piazzollas ’Milonga del Angel’, der netop danner en organisk løbende udvikling med smukt integrerede soloindsatser.
Kroners egen ballade ’Open Letter To Jimmy Knepper’ og bluesmættede ’Back-Alley Sue’ samt Gehardts frejdigt swingende ’Walking On Solid Grounds’ er andre gode indslag, og tager man den generøse spilletid, knap 80 minutter, i betragtning, kan cd’en godt gøre sig fortjent til fire hjerter.
*) Theloneliest, **) Dance komp/arr Niels Gerhardt, ikke Kroner
Information, kultur@information.dk
JAZZFESTIVAL
Christian Munch-Hansen
Erling Kroner NEW MUSIC ORCHESTRA med Kurt Larsen, Kongens Have tirsdag d. 5. juli.
TANGO FOR BAD PEOPLE
En anden sydamerikansk genre, der også er repræsenteret ved denne festival, er den argentinske tango. Den bliver i aften (torsdag) taget under kyndig behandling af henholdsvis Richard Galliano og Silvana Deluigi, men herhjemme kan vi også.
I Kongens Have inden regnen korrumperede koncerten, hørtes en veloplagt Erling Kroner (basun) med sit New Music Orchestra, afløseren for hans gamle Beijbom Kroner Big Band. Kroner, der har et dyb kærlighedsforhold kørende med den moderne jazztradition ikke mindst Charlie Mingus, er også en lidenskabelig kender af tangomusikken, som han har indføjet i sit jazzunivers. Og til lejligheden havde han akkordenspilleren Kurt Larsen som solistisk gæst.
Det swingede lystigt fra start, og flere af Kroners danske og svenske musikere krydrede musikken bl.a. Kasper Wagner (altsax), Ed Epstein (barytonsax) og Pernille Bévort (tenorsax). Men de mest indtrængende passager opstod med Larsen i de tangorelaterede stykker bl.a. "Tango for Bad People". For i Larsen har vi en musiker, som ikke hævder sig ved fejende virtuositet, men som kommer dybere i stoffet end så mange andre med sin rolige, melodiske autoritet. Og en herlig lyd blander sig, når jazzbigband og akkordeon finder sammen.

