En usmykket øjenvidneberetning om den første tur til bjergene med Finn, Ib og Ebbe Trabergs Ezcaray.
Optrykt efter de oprindelige håndskrevne noter (uredigerede).
Finn, Ib & Erling forlod Danmarks fladland d. 24. august med Øster Linnet til Calella (32 timer). Tilbragte dagen i Barcelona (cykler og bagage opstaldet hos Susanne Utzon). Afgang om aftenen med tog til Haro. Stoppet undervejs af ETA bombetrussel og nåede forsinket frem: samlet rejsetid 56 timer:

26/08/1990: af 9:00
Haro St.Domingo Ezcaray 35 km + Finn + Ib + Ebbe i bil
ankom med tog til Haro 08:25. Samlede cyklerne og skiftede til cykeltøj. Ebbe ankom med Jimmy Rushing og andet godt ud ad vinduet samt Café con leche på en whiskyflaske. Vi smed sagerne i bilen og kørte med Ebbe som følgevogn med musik ud ad vinduet til Ezcaray via St. Domingo.
Flyttede ind på Real Fábrica og spiste frokost på Masip, masser af rødvin. Ebbe kom forbi Real'en og løftede sin cykel i Dexter Gordon façon og lokkede Ib med ud på en ruller. Finn og jeg tog en Siesta inden aftenens 7-forestilling.
----
Syvforestilling: 19:00
Ezcaray Bonicaparra (1135 m) 19 km + Finn + Ib + Ebbe
Turen op i granskoven til Bonicaparra med Tres Aquas. Jeg var stadig fuld, men kørte formidabelt deropad. De andre forsvandt bagud, og jeg vidste jeg var født til dette. Efter den 3. fontæne råbte Ebbe: Vi holder pause her, men skiftede mening. I mellemtiden var jeg vendt om, vendte rundt igen og fortsatte deropad indtil jeg et lille stykke længere fremme kørte lige ind i muren af røde tåger. Sad i grøften mens de andre kørte forbi: Bare kør videre jeg kommer. På rammen igen. Jeg troede jeg skulle dø, men hørte endelig Ib's røst: 200 m Erling, så er du oppe. Fantastisk view fra toppen. Ned igen med livet i hænderne ihukommende Finn & Ib's instrukser om skiftebremsning.
----
Spiste kyllinger (indendørs) i Zorraquin hos Eduardo. Jeg ville bare hjem, hvad skulle jeg stille op med de bjerge? Mit hidtidige cykellivs største nedtur.

27/08/1990: 11:30
Ezcaray Pradilla (1125 m) Fresneda Belorado (Bar Florida) St.Domingo 67 km + Ib + Finn
Ezcaray Zorraquin Valgañon 4km opkørsel i bagende sol, troede aldrig jeg skulle klare det. Holdt den på 8 km hele vejen, som jeg havde fået besked på. Lige inde jeg døde var Ib's stemme der igen: 200 m Erling, så er du oppe. Jeg klarede den, og der skiftede det hele for mig: Bjergkørsel er vidunderlig. Vi susede nedad til Fresneda og videre til Belorado, hvor vi drak kaffe hos manden med bøjle på tænderne, Bar Florida. Op og ned ad den bakkede landevej til St. Domingo og hjem.
----
Syvforestilling: 19:00
Ezcaray Llano de la casa (1130 m) 37 km + Ib + Finn + Ebbe
Op langs med Rio Oja 13 km inden opstigningen

28/08/1990: 9:00
Vuelta a Ezcaray St.Domingo Tirgo Miranda Cenicero Ebro Haro Casalareina(vand) 102 km
+ Ib + 10 andre: Juan Luis, El Tio Pepe, Zeusmanden
Ib og jeg kørte med det lokale hold under ledelse af Café Central's unge Juan Luis. I Miranda blev vi overhalet af to gråhårede ryttere, og der blev dømt racerløb. Jeg var ved at ryge af hele tiden fordi jeg ikke kunne ligge på hjul. Cenicero var fantastisk, og vi skulle ikke køre bakker - det var der alligevel.
----
Syvforestilling: 19:00
Tres Fuentes Valgañon 15 km + Ib + Finn + Ebbe

29/08/1990: 10:00
Tres Cruzes / San Lorenzo (2000 m) 50 km + Ib + Finn + Ebbe
4 km benhård opkørsel, ikke over 8 km/t fik jeg at vide. Derefter mere almindelig bjergkørsel til km 17 ved Skisportsstedet. Vand på flaskerne og en rædselsstigning mere indtil vi drejede rundt til venstre på toppen. Her råbte Ebbe efter mig: Du ligner en Gud, du er den fødte bjergrytter - der var jeg lige ved at vælte ud over bjergsiden. Vi nåede helt til toppen og røg den obligatoriske bjergsmøg inden vi måtte skynde os ned, for ikke at blive kølet for meget af inden nedkørslen. De andre drønede nedad - jeg fik besked om at ligge bagerst så de ikke faldt over mig, hvis jeg styrtede. Jeg fik krampe i armene, rystede af kulde og kunne næsten ikke styre cyklen. Jeg var rædselsslagen. De andre ventede ved skisportstedet, og så gik det videre nedad under ledelse af Ebbe, som signalerede og råbte advarsler: Ko!, Hul, Bil (coche). En fantastisk oplevelse.
----
Og så kyllinger hos Eduardo i Zorraquin - åh hvilken lykke - og NU havde man fået sin RIGTIGE bjergdåb

30/08/1990:
Logroño José Mari - Tapas i regnvejr + Ib + Finn + Ebbe i bil
----
Syvforestilling: 19:00
Pazuengos (1135 m) 35 km + Ib + Finn
Efter regnsvejrsdagen i Logroño fik jeg overtalt Ib & Finn (du er for grådig, Erling) til at tage turen til de vilde heste. Det gik sejt deropad, benhårdt indtil Ib sagde: Her begynder den - og forsvandt. Muren (2,5 km) var helt forfærdelig, jeg hørte Finn gispe: kør videre Erling, jeg må stå af. Jeg klamrede mig til cyklen og stred mig, tråd for tråd, opad. I den yderste desperation hørte jeg den velkendte stemme: 200 m Erling så flader den. Og netop som den gjorde det, kom en af de vilde heste travende tværs over vejen. Jeg vidste ikke om jeg skulle køre 'foran' eller 'bagom' den og i panik klampede jeg ud - klik, klik, og hesten satte i et spring ind på marken. Videre til toppen, bjergsmøg etc.

31/08/1990: 11:00
Santa Barbara 6 km + Finn
Endnu en mur skulle overståes inden afrejsen samme aften. Muren var her 300 m og uhyggeligt stejl. Udsigten fra toppen formidabel (men DET vidste jeg godt).
----
Afsted tilbage til Haro og med tog til Barcelona, hvor vi hoppede på Øster Lindet-bussen i Calella